Vi lever i et fortravlet samfund med en hektisk hverdag, hvor det kan være svært at prioritere alle opgaver mest hensigtsmæssigt, da vi alle blot er mennesker. Derfor sker det ofte, at bilens regelmæssige eftersyn bliver nedprioriteret eller glemt, da bilen jo kører ganske udmærket. Men der findes flere årsager til, at der medfølger en servicebog til nye biler samt etiketter med seneste foretaget olieskift samt serviceeftersyn. Den oplagte årsag er, at bilforhandleren tjener gode penge på dine regelmæssige serviceeftersyn, som ofte går ud på at kontrollere de kørte km i bilen og få skiftet olie på bilen og tjekke bilens generelle stand. Det er også en god idé at få foretaget alle de regelmæssige serviceeftersyn på bilen, idet man dermed dels er bedre sikret mod fremtidige motorstop og ekstraregninger på reservedele, som skyldes uvidenhed. Man kan også altid være sikker på, at bilen har en sund motor og en optimal brændstoføkonomi. I det lange løb er pengene til de regelmæssige bileftersyn givet godt ud, idet man dermed altid har en sikkerhed og garanti for, at bilen er i topform, således man står godt rustet i en salgssituation. Når man kan fremvise en servicebog, som dokumenterer, at bilen har modtaget alle de nødvendige serviceeftersyn, så kan køber ikke komme med så mange indvendinger mod salgsprisen på bilen, og især ikke hvis bilen er pæn og vedligeholdt.
Hvilke eftersyn er nødvendige?
De fleste bilforhandlere tilbyder gratis eftersyn på bilen de første to år som en del af deres garanti på bilen, men man skal som regel selv betale for at få skiftet olie, remme og filtre på bilen. Generelt set bør en bil altid få et tjek hvert eneste år, men hvis man kører mere end 20.000 km årligt, så bør man få kontrolleret bilen oftere. Regelmæssig service på bilen garanterer, at motoren fungerer upåklageligt og optimalt i lang tid. Under kørslen blandes olien med urenheder, der over en periode reducerer oliens smørende egenskaber, og man opnår mindst mulige gener ved at anvende den anbefalede olie af høj kvalitet og ved at skifte denne olie regelmæssigt. I modsat fald kan en dårlig motorolie slide unødvendigt på din motor samt give bilen en dårligere brændstoføkonomi samt en dårligere ydelse. Da biler og motorer er forskellige, så vil hver bil kræve en speciel motorolie, som passer ideelt til motoren, idet de har forskellige temperaturer, og olier virker ved forskellige temperaturer, således en billig olie ikke virker ordentligt ved de høje temperaturer. Alle motorer forbruger olie, så man bør eventuelt påfylde lidt olie, når standen falder, så man bør kontrollere oliestanden mindst for hver 1.500 km kørsel. Olien bør skiftes i henhold til bilens servicebog, og det er oftest omkring 15.000 km kørsel eller en gang årligt, og man bør huske at skifte oliefilteret ved samme lejlighed.
Husk reservedele
For at man kan have en velfungerende motor, så bør man også holde både luftfilteret rent samt have gode tændrør og et rent benzinfilter, og disse dele bør normalt udskiftes hvert 3. år eller omkring 60.000 km kørsel. Man bør også udskifte sine kileremme, når de viser tydelige tegn på slitage, og især tandremmen er meget vigtig at få skiftet i tide, da det koster en formue i reparationer, såfremt den springer pludseligt under kørslen. En tandrem holder normalt i 4 år og til 120.000 km kørsel. Desuden bør man være opmærksom på alle bevægelige dele på en bil, som slides under kørsel, idet disse dele skal udskiftes, når de er tæt på nedslidning, og det gælder også bremseskiver og bremseklodser, men det er jo afhængigt af den enkelte bilist, hvor ofte de skal udskiftes, men man bør kontrollere dem mindst en gang årligt.
Billede: F. D. Richards