Hvad er sæsonleasing, og er det noget for dig?

Der findes rigtig mange forskellige former for billeasing, fx operationel leasing, privatleasing, finansielleasing, flexleasing, splitleasing og meget mere. En af de leasingformer, som ikke er så kendt, er sæsonleasing. Sæsonleasing er en leasingform som er særligt velegnet til dig, som ønsker at prøve drømmebilen, men kun for en kortere periode.

Hvad er sæsonleasing?

Sæsonleasing er en form for flexleasing, men for en længere periode. Som navnet antyder leases bilen i en sæson, fx sommer- eller vintersæsonen. Derfor er sæsonleasing primært brugt til leasing af biler, som ikke egner sig til at blive kørt året rundt. Det kan fx være en cabriolet eller sportsvogn, som ikke er så praktisk om vinteren. Det kan omvendt også være en stor luksus firhjulstrækker som er praktisk om vinteren, men knap så nødvendig om sommeren.

Du kan læse mere om sæsonleasing her.

Hvorfor vælge sæsonleasing?

Det smarte ved sæsonleasing er, at du kun betaler registreringsafgiften på bilen i de perioder, hvor du rent faktisk bruger den. Dermed slipper du for at betale for din cabriolet om vinteren, hvor du alligevel ikke bruger den. Du bestemmer selv hvilke måneder og perioder, kontrakten skal være aktiv i, og hvilke den skal være passiv i. Det mest typiske er, at vælge at bilen er aktiv i sommerperioden og inaktiv i vinterperioden.


De fleste leasingselskaber, som tilbyder sæsonleasing, har mulighed for at skræddersy og sammensætte en leasingkontrakt, som passer til lige præcis dit behov og dine ønsker.

Sæsonleasing henvender sig mest til leasing af dyre luksusbiler med en høj anskaffelsespris som fx Porsche, Lamborghini eller Ferrari, eller til specielle biler, som ikke egner sig til at blive kørt i hele året.

Når leasingkontrakten udløber vil du typisk have mulighed for forny kontrakten eller anvise en køber til bilen. Nogle leasingselskaber tilbyder også at stå for salget af bilen efterfølgende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *