Når en bil bliver slidt eller skadet i et trafikuheld, så skal skaden udbedres ved at få monteret nye reservedele, og disse dele kan man i dag købe originalt hos et autoriseret autoværksted, men mange vælger at købe reservedelene uoriginalt på internettet, hos uautoriserede værksteder eller i et bilsupermarked. Det er let at finde originale dele til biler. t godt sted at starte er på din bils officielle hjemmeside. Har du audi så start eksempelvis jagten på reservedele på audi.dk
I visse tilfælde kan det også forsvares, at man køber uoriginale reservedele, idet man måske kan finde varen til en væsentligt lavere pris. Især er det ikke økonomisk forsvarligt at ofre 5.000-10.000 kr. på originale reservedele på en ældre bil, som ikke har en høj salgsværdi. I sådan et tilfælde vil man nok kunne klare sig med at købe brugte reservedele eller nye uoriginale dele. Men hvor går grænsen for, hvornår man skal købe uoriginale reservedele, og hvornår man kan nøjes med uoriginale dele?
Forskellen på originale samt uoriginale reservedele
Når man har en nyere bil, hvor man har behov for en speciel reservedel, som er afgørende for bilens køresikkerhed, eller såfremt bilen kræver faguddannede mekanikere med specialværktøj til monteringen, så vil det ofte være en rigtig god idé at holde sig til de originale reservedele, selvom de måske er lidt dyrere end tilsvarende kopiprodukter, hvis de overhovedet forefindes. Det kan i værste tilfælde gå ud over garantien og sikkerheden på din bil, såfremt du har anvendt uoriginale reservedele på din bil. De originale reservedele er fremstillet til at præcist passe til netop din type bil, hvor delene specifikt overholder alle tolerancer og krav om styrke og størrelse, og derved kan man forvente en garanteret lang levetid på disse produkter. Der findes normalt ikke samme garanti på uoriginale produkter, som tilnærmelsesvist ligner de originale, og i mange tilfælde kan erstatte de originale dele. Det er derfor med egen risiko, at man køber uoriginale reservedele, da man ikke opnår en garanti på, at de på tilsvarende vis overholder specifikationerne, hvilket de originale dele gør.
Eksempler på fordele med originale reservedele
Bilens vigtigste motordele er motor og gearkasse samt kobling, og disse findes sjældent uoriginalt, så her er man nødt til at købe originale reservedele. Det samme er gældende for starter, dynamo, generator, viskerrobot, karburator og andre større motordele. Men de små ting på bilen såsom viskerblade, pærer, måtter, interiør mv. er ikke så vigtige, om man køber originale eller uoriginale dele, da disse ikke er så afgørende for sikkerheden ved bilen. Man kan også købe uoriginale dæk, når de originale er nedslidte, men det anbefales at vælge originale fælge til bilen, idet de uoriginale fælge ikke 100 % altid passer i størrelsen og tolerancerne. Men såfremt et uoriginalt dæk passer til fælgen, så er det i orden at anvende disse. Bremseskiver, bremseklodser, styrekugler mm. bør man også købe originalt, idet de ofte er i nogenlunde samme prisleje som de uoriginale produkter, og disse kan jo ikke garantere den samme nøjagtig tolerance som de originale reservedele, hvilket kan give dårligere bremseegenskaber, som igen kan bliver et alvorligt problem. En lille men vigtig detalje er den anbefalede motorolie i servicebogen, idet man her aldrig bør anvende en universal eller uoriginal motorolie, da motorolier i dag har mange forskellige smøreegenskaber, som gælder for forskellige temperaturer mm, så her kan en forkert valgt motorolie give mange problemer for motoren.
Er du ked af at rode med reservedele kan du jo også lease en bil i stedet. Få et godt tilbud på privat leasing hos Audi.