Guide til vask og rengøring

Bilen er i visse tilfælde mandens bedste ven, det kan i hvert fald mange gange betale sig at passe og pleje sin bil på samme måde som en person. Dels opnår man køreglæden ved at komme frem i en flot og skinnende bil, som ligner en ny bil både indvendigt og udvendigt. Derudover vil man altid kunne få væsentligt mere i en salgssituation for en flot og velholdt bil, som fremtræder i god stand. Så vil alle købere automatisk regne med, at resten af bilen er i ligeså velholdt stand. Der kører en del gamle veteranbiler rundt, som holdes i perfekt stand, idet bilejeren parkerer bilen i garage og mest kører i den om sommeren. Man får mest muligt ud af sin bil, såfremt den jævnligt efter behov får en god og grundig vask og rengøring, så bilen ikke tiltrækker snavs og skidt, som kan forårsage rustproblemer og dårlig lugt. Intervallerne for vask og rengøring varierer efter dit kørselsbehov samt årstiden, men man bør da mindst give bilen en grundig bilvask og en indvendig rengøring hver måned.

Vaskehal eller manuel vask?

Den nemme løsning er at besøge den lokale tankstation, som har en vaskehal, hvor man hurtigt kan give bilen en bilvask. Det er også helt i orden at gøre dette, men man bør blot være opmærksom på, at der ikke er de store forskelle på kvaliteten af bilvask mellem den billige normalvask og den dyre guldvask. Desuden har en del vaskehaller meget stive børster, som kan skade lakken på din bil, samt børsterne i vaskehallen kan ikke komme effektivt ind i alle de små sprækker i bilen, hvor rengøringen er mest tiltrængt. Man opnår derfor mest en overfladisk vask af bilen, når man kører den i vaskehallen. Derfor kan der være flere fordele ved derhjemme selv stå manuelt og vaske bilen med en spand vand samt en stor blød børste. Man får lidt motion og frisk luft, samtidig med at man sparer lidt penge, og endelig opnår man en højere kvalitet af bilvasken, idet man kommer rundt overalt på bilen, som har mange skjulte kanter og lister især omkring dørene. Man bør altid afslutte en god bilvask med at aftørre lakken med en tør klud, således man opsamler alt det ekstra snavs, som sidder godt fast på bilen.

Polering, voksbehandling og rengøring

Inde i bilen bør man efter behov støvsuge bilen grundigt og aftørre alle overflader med vand og sæbe, og især hvis man ryger i bilen, bør kabinen rengøres. Dieselbiler kan desuden levere meget sod i luften, som kan trænge ind i kabinen. Derfor bør man en gang imellem vaske bilens sædeovertræk separat og give alle tekstilerne en vask med kabinerens, som man påfylder en vådstøvsuger. Derved kan bilen effektivt renses for skidt og dårlige lugte, og især hvis man anvender en højtryksrenser til at blæse bilen ren, når man bagefter vil støvsuge bilen. Der findes forskellige former for vinylrens og silikonerens, som man bør aftørre alle overflader på i bilen, som derefter fremtræder flotte og strålende som ny. Lakken på bilen bør poleres ren med en polermaskine med en påmonteret svamp, som fjerner alle ujævnheder og urenheder. Man starter altid med en grovkornet svamp, som tager de største forhindringer, hvorefter man efterpolerer med en fin og blød svamp, således lakken kommer til at stråle som ny. Man kan desuden give bilen en voksbehandling efter en bilvask eller efter polering, idet voksbehandlingen kan trænge ind i de små sprækker og revner, således bilen fremtræder flottere og er bedre beskyttet mod rustangreb. Man bør selv foretage voksbehandlingen manuelt, hvilket er den billigste og mest effektive måde. Man smører voksen på bilens rene overflade med en klud, hvorefter man pudser voksen ind i overfladen.

 

Billede: pmsyyz

Billede: CopaDave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *