Danmark er vindmøllernes land. Vi producerer bæredygtigt el – ikke blot til og selv, men også til andre lande. Vi svømmer i el. Hvorfor vrimler det så ikke med lydløse, bæredygtige elbiler i vores byer og på motor- og landeveje? Vi har manglet teknologien til det, men vi ser også nu, hvordan flere og flere vælger el frem for diesel og benzin.
Klima er blevet et debatemne, som aldrig før, og bilproducenterne omlægger deres produktion til el- og hybridbiler. Måske det er ved at være tiden til, at også du skal overveje at investere i en elbil?
Hvad er prisen på en elbil?
Det hele oser af fossilfri idyl – men hvad koster en elbil? Elbiler er endnu ikke for alle, desværre. Det er til dels fordi, at efterspørgslen først nu er begyndt at vokse rigtigt. Vi vil helt sikkert se, at priserne på elbilerne falder, men hvornår det sker, må tiden vise. Dog kan vi se, at købsbeløbet er højt, men udgifterne lave.
Det er ikke dyrt at lade din bil i forhold til at tanke benzin og diesel, og det er langt billigere at vedligeholde en elbil. Det er det, fordi elbilers motorreservedele er langt mere simple, og derfor langt nemmere at reparere. Så ja – som engangsbeløb er en elbil dyr, men den er billig i drift. Der er ydermere stor forskel på pris afhængig af producent, størrelse, design, reservedele og størrelse på batteri. Det er en god idé at undersøge markedet grundigt, før du køber en elbil.
Elbil – hvad er fordelene?
2019 blev året, hvor kandidaterne til Europa-Parlamentet og Folketinget gik til valg på fokus på klimapolitikker. Danskerne har kødfri dage, dropper mælkeprodukter og demonstrerer for klima som aldrig før. Firmaer bruger penge på grøn omstilling, og vi kaster om os med ord som bæredygtighed og CO2-neutral.
Det er denne tendens og strømning, som elbilerne lander lige midt i, og elbiler har da også en lang række af fordele. Alle elbiler kommer med automatgear, og det resulterer i en dejlig, flydende kørsel. Derudover er elbiler bæredygtige, og de har ingen direkte CO2-udledning. BMW fremstiller tilmed elbiler med et bionedbrydeligt karosseri.
Når først du har anskaffet dig en elbil, er den ekstremt billig i drift. Du kan lade din bil i din egen carport og måske endda på din arbejdsplads. Du kan få skræddersyede abonnementsordninger på strøm, så du altid betaler en fast pris – i modsætning til de altid svingende diesel- og benzinpriser.
Til afslutning vil vi slå et slag for elbiler, fordi de accelererer lynhurtigt. Det er enhver drengedrøm at have så hurtig en bil. Dog får du ikke lyden fra en benzinmotor, men den kan du så forestille dig, når du lydløst drøner ud af motorvejen i din grønne, klimavenlige bil.